Om ByMalin

INDRETNINGSKONSULENT FOR DIG, DER ØNSKER ET TRYGT OG PROFESSIONELT SAMARBEJDE FOR DIT NÆSTE INDRETNINGSPROJEKT

Mit navn er Malin Burström Gandrup og jeg indretter personlige og funktionelle hjem, og inspirerende kontormiljøer. Jeg arbejder som indretningskonsulent, fordi jeg helt grundlæggende har et ønske om, at andre skal have det godt, både på deres kontor og i deres hjem. Derfor værner jeg om de ting, der betyder noget for dig i dine omgivelser. Jeg prioriterer tid til at lære dig som kunde at kende. For hvem er du? Hvad har du af ønsker, drømme og visioner? Hvad er dine udfordringer med at nå i mål med de ting, du gerne vil? Det er her vi starter. 

Min tilgang til dit indretningsprojekt er altid nysgerrig og entusiastisk med fokus på at optimere både det visuelle og det funktionelle – om det så er i boligen eller på kontoret. 

PROJEKTLEDER SÅVEL SOM KREATIV SPARRINGSPARTNER

Min lange erfaring i at arbejde som projektleder gør mig i stand til at gribe alle de bolde, som du skyder i min retning. Jeg tager ansvar for den kreative proces og at indretningsprojektet planlægges og koordineres optimalt. Jeg sikrer, at vi kommer i mål med dine visioner. Og imens har du tid og ro til at fokusere på det som er vigtigst for dig. 

To vigtige principper, når du samarbejder med mig:

DEN PERSONLIGE STIL

Som indretningskonsulent følger jeg selvfølgelig med i, hvad tidens tendenser er. Men først og fremmest skal vi skabe et æstetisk og funktionelt rum, der passer til netop dig. For mig handler indretning nemlig ikke om, hvad der er moderne eller trendigt. Indretning er ikke en kasse, du skal presses ned i.

Derfor bruger jeg også mere tid end de fleste på at lære mine kunder at kende i opstartsfasen. For hvem er du? Hvad har du af ønsker, drømme og visioner? Hvad er dine udfordringer med at nå i mål med de ting, du gerne vil? Det er her vi starter – uanset om det er hjemmet eller kontoret der skal indrettes.

INDRETNING MED GENBRUG

I mit virke arbejde jeg med forandringer og forbedringer i stedet for bare at smide ud og købe nyt som erstatning. Derfor vil jeg gerne arbejde med genbrug. Det du har i forvejen, kan vi bruge på en ny måde – både miljømæssigt og for at bevare essensen af dig i den indretning, vi finder frem til i fællesskab.

Oftest handler problemer med indretning om, at du sidder fast i vaner og den måde, du altid har gjort tingene på. Hvis vi i stedet anskuer tingene fra nye vinkler og bruger dem på nye måder, kan vi sammen skabe indretning, der bliver fuld af både personlighed og hygge.  

Skal vi arbejde sammen?

Scroll to Top