Lene og hendes mand havde i lang tid lovet deres datter et nyt værelse. De havde ad flere omgange forsøgt at nå i mål med projektet og lidt ad hoc købt ind til det, men de havde aldrig haft en overordnet plan for indretningen af børneværelset. De tog kontakt til mig, fordi de gerne ville overraske deres datter med et nyt værelse til hendes 7-års fødselsdag. Værelset havde indtil nu båret præg af nu-og-her behov frem for hygge og personlighed, hvilket gjorde, at datteren ikke havde lyst til at tilbringe tid på værelset. Det skulle der selvfølgelig laves om på.
Vi tog et online møde for at drøfte ønsker, behov og budget til børneværelsesindretningen. Følgende nøgleord definerede indretningsopgaven:
Derefter fik jeg frie tøjler til at udvikle et koncept for børneværelsets indretning og føre det ud i livet. Jeg tog udgangspunkt i de møbler, som de havde i forvejen, men valgte at udskifte skrivebordet med en lang bordplade for at skabe et sted, hvor der var plads til at hygge sammen med veninder. Der blev også købt en foldemadras, der kunne bruges som siddeplads i læsehjørnet. Sengen var halvhøj, og for at udnytte pladsen under sengen og optimere gulvpladsen valgte jeg at placere kommoden under sengen. Jeg indrettede et ‘hemmeligt’ rum gemt væk bagved kommoden og skabte dermed en hule til hygge og leg. Mindre ting fik knald på farverne, og jeg skruede op for hyggen ved blandt andet at indrette med gulv til loft gardiner og lyskæder.
Resultatet var en overraskelse for hele familien, da indretningen af børneværelset foregik imens de var på ferie. Med følgende kommentar fra fødselaren, føler jeg mig sikker på, at jeg lykkedes med opgaven:
“Jeg har bare lyst til at finde hende damen og sige tak og tak”
Vil du også overraske dit barn med et nyt værelse? Kontakt mig på tlf. 21 36 14 85 eller kontakt@bymalin.dk for en uforpligtende samtale.
Date:
27/09/2021